Hvem er jeg

   Velkommen til

             Privat Dagplejen Tyrsted. Horsens

Privat Dagplejen Tyrsted, Horsens

 

Jeg hedder Joy Bonnemann og er 43 år.

Jeg er åben, ærlig, ansvarsfuld og pålidelig, alt sammen krydret med smil, og en god portion humor, og så elsker jeg at lave sjov og ballade sammen med børnene.

Jeg er gift med Anders der er fra 1976, han er selvstændig møbelpolstrer her i byen.

Vi har to dejlige børn, Maja er fra 2002 og Mark er fra 2004, samt vores jagthunde Mille og Sally, der er jagthunde af racen Kleiner munsterlænder, de er søde og glade. De er dog ikke sammen med børnene i hverdagen, men det kan da ske, at de lige kigger ud, til børnene en gang imellem.

Vi bor i et stort hus med masser af plads, og en dejlig stor lukket have.

Hele vores forhave er hegnet ind, og lavet om til legeplads for de små, med plads til leg og udfoldelser.

Vores hjem er røgfrit, da ingen af os ryger.

Små børn, er for mig, smil, glæde og livskvalitet.

Det gør arbejdet til en leg.